Har du, i de tidligere år til påske, fået eller selv købt påskeæg, så kan de fx. genbruges til pynt. Vi har valgt at genbruge de små påskeæg fra Summerbird.
Du skal udover dit påskeæg bruge snor, boremaskine, saks og tang.
Sådan gør du:
Bor et hul i det øverste del af ægget. Størrelsen på hullet skal ikke være for stort i forhold til snoren.
Når hullet er boret, skal snoren føres igennem. Det kan godt kræve lidt “asen og massen” – brug evt. en skruetrækker/en syl til at skubbe snoren igennem.
Når snoren er ført igennem, bindes en kraftig knude (knuden skal nemlig være så stor, at snoren ikke kan trækkes tilbage igennem hullet).
De pynter så fint i vinduer, på friske grene fra haven eller på døren.
Rigtig god fornøjelse
& god påske 🐣💛