Når påsken nærmer sig så er det tid til at slappe af, nyde foråret er på vej og være sammen med familie og venner i helligdagene.
Samværet kan udover påskefrokost og hygge også bruges til at være kreativ sammen.
At male og pynte æg kan være utrolig underholdende, særligt hvis de skal pustes først. Alle uanset alder kan være med 🙂🐣🙂
Kalkmalingen fra Vintage Paint er så nem at bruge; den lugter ikke, den tørrer lyn hurtigt og er miljø venlig.
Det er super nemt at lave æg, der fx. ligner irrede kobberæg. Det er også muligt at pynte æggene med fx. blomster.
I Magasinet Jeanne d’Arc Living, fra marts 2019, har de illustreret processen. Se med her 💛
“IRREDE KOBBERÆG”
Sådan gør du:
De er lavet med farverne Dusty turquiose, Black velvet, Vintage brown samt Bronze effektmaling. Men selvfølgelig kan de laves med lige den farve man ønsker at bruge.
Rør godt rundt, nede fra bunden og opad, inden du begynder at male, da alle farvepigmenterne ligger på bunden.
Klip en svamp i mindre stykker, så der er et stykke til hver farve.
Kom først den sorte farve på med svampen, derefter den turkise og herefter den brune – lad det tørre imellem farverne. Sørg for kun at duppe lidt på af gangen så der ikke kommer for meget farve på, man skal kunne se farvelagene.
Når det sidste lag er tørt dupper du bronzemalingen på.
“ÆG PYNTET MED BLOMSTER”
Sådan gør du:
Find de blomster du ønsker at bruge, gerne én uge før. Pluk hovederne af og læg dem i pres i en bog. Stil gerne noget tungt ovenpå.
Vintage Paint sealer, er perfekt at bruge til alle former for dekupace og her til at sætte de tørrede blomsterhoveder på æggene.
Kom lidt sealer på ægget med en pensel, placer blomsten. Herefter gåes kanterne efter hvor du med penslen presser bladene på plads.
Teknikkerne der er brugt både til de “Irrede Kobberæg” og “Æg pyntet med blomster” kan bruges på alt mulig andet – det er én fordelen med Vintage Paint. Du kan fx. male dit eget kort og sætte en blomst fast – til en påskehilsen eller et gækkebrev.
Rigtig god fornøjelse 😍